Bernard Magrez

Bernard Magrez er blevet rig på at sælge spiritus og har i dag solgt firmaet William Pitters og brugt nogle af pengene ca. 35 vinslotte i hele verden, bl.a. Premières Côtes de Blaye, Haut-Médoc, Saint-Émilion, Côtes-du-Rhône, Uruguay, Marokko og Spanien. Hovedvægten ligger dog i Bordeaux med bl.a. det tidligere danskejede Château Fombrauge og 4. cru Classé slottet La Tour Carnet.. Og stoltheden er Château Pape Clément, som Bernard Magrez har ejet i 40 år.
Bernard Magrez fortæller selv om årsagen til sin store succes: ”Jeg har ikke arvet noget, jeg har ingen søskende, jeg skal dele med eller tage hensyn til. JEG bestemmer, og det giver mig en kolossal fordel i det traditionsbundne Bordeaux. Ikke alle producenter er vilde med min strategi, men jeg mener, at Bordeaux bliver nødt til at indse, at man kun har to muligheder – enten at hæve kvaliteten eller sænke prisen. Jeg gør begge, hvilket naturligvis presser mine konkurrenter, der ikke kan læne sig mageligt tilbage og leve af Bordeaux’ renommé.”
På alle Bernard Magrez’ vinslotte foretages ”pink høst”, dvs. halvdelen af druerne fjernes, når de har taget farve. Den ”rigtige” høst foregår naturligvis også manuelt, og druerne sorteres enkeltvist, som var de perler, af kompetente hænder på de større slotte. Kun druer, som er hele, sunde og ikke har rester af saft fra knuste druer på sig, går til ”Grand Vin”, eksempelvis Château La Tour Carnet. Resten går til andenvinen…


Herencia del Padri, Priorat, 2010 Herencia del Padri, Priorat, 2010

Herencia del Padri er et flot eksempel på, hvordan et vinhus med den rette målrettede indsats kan gå fra bund til top - eller med andre ord fra munkevin i det 12. århundrede til spansk topvin i det 21. århundrede.



165,00 DKK

_

_

Kahina, 2010 Kahina, 2010

Den kendte vinproducent, Bernard Magrez, arbejder også i Marokko kvalitativt imod strømmen, og via kompromisløse investeringer i både vinmarker og vineri har han på den 8 ha store vingård formået at sætte en kvalitativ milepæl i en af Marokkos bedste vinområder.



165,00 DKK

_

_

Paciencia, Toro, 2010 Paciencia, Toro, 2010

Druerne til Paciencia hentes fra husets 4,4 ha store vinmark, hvor udbyttet - hvilket ikke er usædvanligt for distriktet - ligger helt nede på 20-30 hl pr. ha. Dette skyldes den næringsfattige jord, hvis sammensætning af sand, sten og meget lidt ler, gør det svært at gemme vandet i det i forvejen meget tørre område. Derfor har man også en meget lav beplantningstæthed (1.000 stokke pr. ha), hvor stokkene dagligt kæmper for overlevelse i sommerperioden.



165,00 DKK

_

_