I dag ser det hele ganske anderledes ud i Rhône-distriktet. Cementtankene er udskiftet med ståltanke, og hos de mest seriøse producenter er nogle af ståltankene igen udskiftet med træfade. Hønsene er blevet slagtet, og hunden har i stedet fundet en plads foran kaminen. Der er pinligt rent i vineriet, og kommer Parker en dag forbi, vil man smilende trække de seneste store årgange op og forklare ham, hvorfor de smager, som de gør, for nu ved man, hvorfor én årgang kan være forskellig fra en anden.
Selv om forbrugerne af flere årsager stadig fravælger de franske vine generelt, har vi specielt gennem de sidste par år virkeligt kunnet mærke, at Rhône-vinene i stor stil er ved at vinde de danske smagsløg igen!
Mange er nemlig kørt trætte i de alkoholrige, “fede”, bløde vine og søger derfor tilbage til den rustikke stil, - stadig med smagsmæssig volumen, men med mere “råhed” og personlighed, mere stringent rygrad og en lidt lavere alkoholprocent, end f.eks. de oversøiske vinområder har vænnet os til.
Geografisk opdeler man Rhône-distriktet i to områder:
Den sydlige del, der strækker sig fra Nougat-byen Montelimar til Avignon, indeholder i alt
ni appellationer med Châteauneuf-du-Pape, Gigondas, Vacqueyras, Tavel og Beaumes-de
Venise som de mest kendte. Jordbunden er stærkt varieret, og klimaet er varmere og i højere grad influeret af Middelhavet end i den nordlige del af Rhône-distriktet.
Grenache-druen er den mest dominerende, og man frembringer frugtrige, behagelige og let tilgængelige vine. Der produceres næsten udelukkende rødvin, men også en anelse rosévin og hedvin. Oprindeligt var sidstnævnte til lokalt brug, men da flere og flere opdagede vinenes fortræffeligheder, eksporteres de nu også.
Der produceres mange store vine i den sydlige del af Rhône, og ofte er vinene i et prisniveau, der er til forbrugernes fordel. Den nordlige del strækker sig fra Vienne til Valence, og her står Syrah-druen for de store vine. Jordbunden er hård og granitholdig, og man kan som udefra kommende ind i mellem undre sig over, at vinstokkene overhovedet bliver stående.
I forhold til den sydlige del af Rhône er vinene her mere rustikke og skal ofte tilbringe 5-10 år i kælderen, før de virkeligt udfolder de mange nuancer og talenter. Der produceres også lidt hvidvin og mousserende vin på Viognier og Marsanne, men de bør som oftest drikkes unge.
Der er otte appellationer i den nordlige halvdel, og ser vi bort fra Saint-Péray, der udelukkende fremstiller hvide og mousserende vine, er alle øvrige appellationer specialister i store vine.
Ud over de forskellige appellationer opdeles vinen også i to
kategorier, nemlig Côtes-du-Rhône og Côtes-du-Rhône Villages, - i grove træk er vine med Villages-status ofte kraftigere og
mere lagringsværdige end de almindelige Côtes-du-Rhône vine.
I alt 24 druesorter er ”autoriserede” til at indgå i fremstillingen af Côtes-du-Rhône, men da omkring 95% af al Appellation Côtes-du-Rhône og Côtes-du-Rhône Villages kommer fra den sydlige del af distriktet, og da 96% af denne produktion er rødvin, er disse vine hovedsageligt baseret på Grenache.
Generelt er der utroligt mange gode køb at gøre i Rhône-distriktet, og det kan kun på det varmeste anbefales at gå på opdagelse i det spændende distrikt.
