Arboleda

 

Arboleda er distingverede vine med stor detaljerigdom og karakter, - lidt nærmere den gamle verden end Chile er kendt for og også nærmere den gamle verden end Errazuriz-vinene selv, der ellers allerede er kendte for ikke at være i den sædvanlige chilenske marmeladestil.
Druerne kommer fra to separate ejendomme i Aconcagua med hver deres force, nemlig Las Vertientes (Kilden) og Chilhue (Stedet med mågerne). Begge steder dyrkes et udvalg af klassiske druetyper samt Chiles egen nationaldrue, Carmenère. Nogle af druerne er bedre egnet til det ene sted frem for det andet, men Eduardo Chadwick eksperimenterer løbende med både dyrkningen og vinfremstillingen for at nå de ultimative resultater.


Arboleda Chardonnay 2010 Arboleda Chardonnay 2010

Druerne til husets Chardonnay kommer fra Casablanca Valley. Med en beliggenhed kun 30 kilometer fra Atlanterhavet nyder vinmarkerne godt af den kølige brise, der modererer temperaturen og derved forlænger modningen i vinmarkerne, hvormed druerne tilføres flere og mere komplekse nuancer. Og det er netop det, der gør regionen så velegnet til dyrkning af Chardonnay. Vinmarken, der blev tilplantet med flere forskellige kloner i 1997, har en undergrund, der hovedsagligt består af sand og ler.



145,00 DKK

_

_

Arboleda Shiraz 2008 Arboleda Shiraz 2008

Når druerne ankommer til vineriet, håndsorteres de, før de presses nænsomt. Efterfølgende gæres mosten ud på rustfrie ståltanke ved 26-30 grader i 20–30 dage. Når gæringen er tilendebragt, lægges vinen på delvist nye egetræsfade af henholdsvis amerikansk og fransk egetræ. Her får den lov til at lagre i 12 måneder, før den tappes på flaske og frigives til salg.



145,00 DKK

_

_

Arboleda Carmenere 2008 Arboleda Carmenere 2008

Druerne til husets Carmenère kommer fra flere forskellige vinmarker, der alle er beliggende i Colchagua Valley, 200 km fra Santiago. Regionens klima er præget af tørre somre og regnfulde vintre, hvilket gør vinmarkernes lerede jordbund perfekt, da den holder på fugten fra de regnfulde vintre og frigiver den i de tørre somre. Vina Errazuriz tilplantede vinmarkerne med Carmenere i 1997. Druesorter forveksles ofte med Merlot både i udseende og i duft og smag. LAND: Chile OMRÅDE: Colchagua Valle



145,00 DKK

_

_

Arboleda Cabernet Sauvignon 2009 Arboleda Cabernet Sauvignon 2009

Druerne til husets Cabernet Sauvignon kommer stort set udelukkende fra Las Vertientes Estate, der er beliggende 50 kilometer fra Stillehavet. Vinmarkerne blev tilplantet samtidig med, at prestigeprojektet blev lanceret i 1999, og indbefatter 25 ha med Cabernet Sauvignon-stokke, hvis udbytte bliver holdt nede af den meget fattige jordbund, der hovedsageligt består af sten og sand. Alt sammen noget, som bidrager til vinens tæthed og koncentration.



145,00 DKK

_

_