Ferrari, Trento

 

Begynder man at bladre i Ferraris historiebog, er det tydeligt, hvilken rolle huset har spillet, ikke bare i den italienske historie, men i hele verdenshistorien. Husets spumanter er blevet serveret ved G8-topmøder, adskillige præsidentbesøg, ved middage i Det Hvide Hus, og i Downing Street, samt som vindervin når det italienske fodboldhold er draget sejrsrigt gennem verden. Det er ikke kun på den politiske scene og i sportsverdenen, huset har markeret sin position. Også i vinens verden er det suverænt indenfor sin klasse, og Ferrari er da også markeret med en stjerne i Gambero Rosso, hvilket betyder, at huset har modtaget de eftertragtede 3 glas mere end 10 gange (i skrivende stund er det hele 15 gange). Huset blev grundlagt i 1902 af den blot 21-årige Giulio, som havde den samme plan som så mange andre i verden, nemlig at bevise at det er muligt at lave en mousserende vin, som er på samme høje niveau som dem fra Champagne. Det, der så sidenhen har adskilt Giulio fra mængden, er, at det lykkedes for ham indenfor sin levetid at skabe et hus med et ry og en kvalitet, som matcher de absolut bedste huse i Champagnedistriktet. En af hemmelighederne bag succes'en er, at han vendte ryggen til de traditionelle druesorter og i stedet benyttede Chardonnay som rygraden i vinene. I dag er det Lunelli-familien, som ejer Ferrari, og de har taget yderligere tiltag til at løfte den i forvejen meget høje kvalitet. Heriblandt bør nævnes, at de udelukkende anvender druer fra marker, som de enten selv ejer, eller hvor de suverænt kan bestemme. De har forlænget den for mousserende vin så vigtige andengæring, så den er betydeligt længere, end hvad der er påkrævet af lovgivningen. Dette og meget andet er det, som gør vinene fra Ferrari til uden sammenligning at være de bedste mousserende vine i Italien.


Ferrari Brut Ferrari Brut

Ferrari Brut var husets første vin og dermed også den, der skabte grundlaget for husets berømmelse. Der lægges fortsat meget energi i at lave den i erkendelse af, at det typisk er vinnyderens første bekendtskab med huset og dermed dets vigtigste ambassadør.



205,00 DKK

_

_

Ferrari Rosé Ferrari Rosé

Ferrari Rosé blev første gang fremstillet i 1972 til nogle af Mauro Lunellis venners bryllup. Siden har vinen været en succes. Som et af de meget få huse i Italien lægger man meget stor energi i at nå de samme kvalitetsmæssige højder i de vine, som er baseret på Pinot Noir, som i de vine der er baseret på Chardonnay.



225,00 DKK

_

_

Ferrari - Perlé 2004 Ferrari - Perlé 2004

Tidligere solgte Ferrari en del flasker til Habsburg-familien, når de besøgte deres slot i Trento. Druerne til Ferrari Perle kommer fra nogle af husets bedste vinmarker og vinificeres med en særlig omhu, som ellers kun ses i Champagnedistriktet, når Champagnehusene fremstiller deres prestigecuvéer.



285,00 DKK

_

_

Ferrari Perlé Rosé, 2005 Ferrari Perlé Rosé, 2005

Perle Rosé er et Ferraris nyeste skud på stammen. Vinen bliver lavet for at vise, hvor langt man kan komme med en rosé Spumante. Tydeligt er det, at man her har til hensigt at skabe det absolut ypperste inden for denne disceplin.



285,00 DKK

_

_

Ferrari, Demi Sec Ferrari, Demi Sec



205,00 DKK

_

_