Størstedelen af den marokkanske befolkning er muslimsk – og det er som
bekendt en religion, der forbyder, at man nyder alkohol. Det var derfor
først, da Frankrig overtog landet, og franskmændene begyndte at bosætte
sig i området i slutningen af 1920’erne og begyndelsen af 1930’erne, at
vinmarker begyndte at dukke op i større stil.
Som fransk protektorat
begyndte Marokko efterfølgende at producere seriøse mængder af vin. Men -
da Marokko igen blev uafhængigt i 1956, begyndte den marokkanske
vinproduktionen at falde tilbage. Selv om man ikke på nogen måde kan
sammenligne fransk og marokkansk vin i øvrigt, har Marokko dog valgt at
indføre sit eget Appellation Contrôlée-system, der er opbygget med den
franske version som model.
Langt den største del af vin fra Marokko
er rødvin. Som regel er der tale om kraftige, alkoholrige vine, der
eksporteres i bulk til de europæiske vinlande, der bruger den til
sammenstikning/ blends med egne vine. Der sælges dog også en stor del på
hjemmemarkedet pga. kraftig efterspørgsel fra landets
turister. Marokkos primære druetyper er Alicante Bouchet, Carignan,
Cinsault og Grenache, mens Mourvèdre og Syrah dyrkes i mindre partier
til højkvalitetsvinene.
Sideløbende med dette produceres også en
lille mængde hvid- og rosévin. De vigtigste vinområder ligger enten ved
kystbyerne Casablanca og Rabat eller inde i landet omkring Meknès og
Fes ved foden af Atlasbjergene.
