|
|
|
Penfolds
Historien om Penfolds er egentlig ikke én, men to historier. Det er,
dels historien om vineriet Penfolds, der i dag er et af Australiens
største og mest kendte vinerier, dels historien om vinen Grange
Hermitage, der skulle komme til at revolutionere såvel australiernes som
europæernes syn på australsk vin.
Penfolds blev grundlagt af Christopher Penfolds i 1844, da han - efter
at være emigreret til Australien - opslog sin lægepraksis i Adelaide i
Sydaustralien.
Christopher Penfolds var en varm fortaler for vinens helbredende
virkning og startede derfor - som så mange andre australske læger - en
hjemmeproduktion af hedvin, der blev ordineret som medicin i hans
praksis. Vinproduktionen voksede sig efterhånden større end hans
lægepraksis, og til sidst blev det til et regulært vineri med fokus på
produktionen af brandy og hedvine, der trods det varme klima var yderst
populære på daværende tidspunkt i Australien.
Penfolds-vineriet forblev succesfyldt i familiens eje, og efterhånden
som hjemmemarkedet i 1940'erne og 1950'erne begyndte at efterspørge
bordvine frem for hedvine, omlagde man langsomt produktionen til den nye
trend. Penfolds chief winemaker, Max Schubert, blev sendt på en
studietur til Bordeaux, hvor han via sine besøg på slottene blev
inspireret til at tage de franske teknikker med sig hjem for at
implementere dem i det daglige arbejde hos Penfolds.
Dette skulle vise sig at lede til skabelsen af Grange - den mest præmierede rødvin i australsk vinhistorie.
Men som ved alle gode eventyr skulle man grueligt meget igennem før den
endelige succes: Vinen blev i første omgang latterliggjort af omverden,
så ledelsen forbød i 1957 Max at fremstille vinen, der blev anset for
useriøs. Der skulle gå hele 10 år efter lanceringen, før Grange
officielt var tilbage i Penfolds sortiment og blev anerkendt som det
mesterværk, det reelt var.
Penfolds er siden vokset betragteligt, og i dag fremstiller huset ikke mindre end 1,4 mio. kasser vin om året.
 |
Private Release Chardonnay 2012
Private Release, der er Penfolds' basis-serie, oser af kvalitet og Value for Money. Serien er lavet med tanke på, at den både skal være imødekommende og samtidig matche en bred vifte af forskellige retter.
80,00 DKK
__ |
 |
Private Release Shiraz/Cabernet Sauvignon 2011
Private Release, der er Penfolds' basis-serie, oser af kvalitet og Value for Money. Serien er lavet med tanke på, at den både skal være imødekommende og samtidig matche en bred vifte af forskellige retter.
80,00 DKK
__ |
 |
Bin 2, 2010
Druerne til Bin 2 Shiraz/ Mourvèdre hentes i dag helt bevidst fra de lidt varmere områder som McLaren Vale, Langhorn Creek, Clare Valley og Barossa Valley, hvorved vinen bevarer sin australske identitet med en tæt, umiddelbar frugt og en diskret sødme i eftersmagen.
175,00 DKK
__ |
 |
Bin 389, Penfolds, 2009
At kalde Bin 389 en "Fattigmands-Grange" er måske ikke så forkert endda. Vinen er lavet i spejlbilledet af Grange og rummer også mange af de samme egenskaber - dog kun til en brøkdel af prisen, ganske som andenvinene, vi kender fra Bordeaux. Det var da også Granges fader, Max Schubert, der skabte vinen for første gang i 1950'erne. Dengang var det på ingen måde hans mål at udtrykke hverken vinens terroir eller de forskellige druers egenskaber. I stedet gik han efter kompleksitet, udvikling
475,00 DKK
__ |
|