|
|
|
Seis Quintas Martué
Seis
Quintas ligger ved verdens ende – eller næsten! Flyv til Porto og tag
derfra en af verdens smukkeste togture til Douroflodens udspring. Eller
flyv til Madrid, kør tre timer gennem Spanien til den portugisiske
grænse, og slut turen af med en times sejlads på Douro. Så er man
endelig fremme ved Seis Quintas, der producerer denne fremragende Dois
Vales. Dér, hvor man stiger af båden, ligger, hvad mange ikke ved,
måske Portugals bedste vin – Quinta Vale Meao. Alle de store huse er dog
også ved at etablere sig her – Prats for Cos, som det måske mest
prestigiøse. Seis Quintas søgte i to år efter de bedste vinmarker,
før de fandt dem fem kilometer fra Vale Meao i Upper Douro. Jordbunden
er den samme (skifer), men ligger tilpas langt fra floden, så stokkene
ikke får det for fugtigt, og druerne dermed bliver angrebet af svamp. Et
sted, man ikke kommer, med mindre man søger efter vin – og kun et sted,
vi opdagede, fordi vi i 2011 blev præsenteret for ret voldsomme
prisstigninger fra nogle af vores største leverandører. Det fik os til
at sende prøver på nogle af vores mest solgte vine rundt over hele
verden med det simple spørgsmål ”Kan I lave lige så god vin til samme
pris?” Og det kunne de i Portugal. Vi oplever måske lidt det samme, som
vi gjorde med vores græske eventyr Oenodea i 2011 – eller med vores new
zealandske Stjernevin i 2012. De har brug for salg i Portugal, og
hvorfor ikke drage fordel af det?
 |
Dois Vales 2011
Seis Quintas søgte i to år efter de bedste vinmarker, før de fandt dem fem kilometer fra Vale Meao i Upper Douro. Jordbunden er den samme (skifer), men ligger tilpas langt fra floden, så stokkene ikke får det for fugtigt, og druerne dermed bliver angrebet af svamp. Et sted, man ikke kommer, med mindre man søger efter vin. 6/6 stjerner i Gastro.
60,00 DKK
__ |
|