Guerrieri-Rizzardi, Veneto

 

GUERRIERI-RIZZARDI, VENETO
www.guerrieri-rizzardi.com
Familiefirmaet, der er mere end to hundrede år gammelt, ledes i dag af comtesse Christina Guerrieri-Rizzardi, men innovatoren i firmaet er sønnen, Giuseppe, som efter ophold i Bordeaux og Chile har gjort sig selv til foregangsmand for en tiltrængt renovering af slottets metoder indenfor vindyrkning og vinificering. Guerrieri-Rizzardi ejer de – uden diskussion - allerbedste marker i hele Veneto, og med de seneste års intensive og målrettede tiltag er det gamle hus stærkt på vej tilbage til førerpositionen.
Giuseppe Guerrieri-Rizzardis filosofi er en kombination af oprindelighed og moderne vinifikation. Vinene skal fortsat smage af de lokale druer, og karakteren vil ikke ændre sig til alkoholrige vine med fokus på frugt frem for karakter. Al vin høstes som noget helt specielt for Veneto udelukkende fra egne marker, så man personligt kan kontrollere ethvert trin i processen. Man tilstræber økologisk vindyrkning og anvender afklippet græs til gødning.
Specielt anbefalelsesværdig er enkeltmarksvinen Soave Costeggiola, som er et rigtigt godt eksempel på en hvidvin med stor personlighed med intens og ren frugt, – og befriende langt fra den internationale Chardonnay-stil. Costeggiola fremstilles kun på den fritløbne juice og er som regel lavet 100% på den spændende drue, Gargenega.
Topvinen Calcarole er absolut også et bekendtskab værd. Det er en enkeltmarks-Amarone, som kun laves i ekstraordinære årgange i et stærkt begrænset antal, hvorfor den er meget svær at få fat i.
Vi kan heller ikke undgå at give husets almindelige Amarone en stor anbefaling med på vejen - specielt de seneste årgange har været særdeles vellykkede!


Valpolicella Classico, 2009 Valpolicella Classico, 2009

Vinhuset Guerrieri-Rizzardi er uden diskussion den mest prestigefyldte producent i det fremragende og samtidig meget smukke Veneto-område. Huset er samtidig blandt de mest



90,00 DKK

_

_

Pojega Ripasso, 2009 Pojega Ripasso, 2009

Ved udelukkende at benytte sig af egne marker kan det gamle familiefirma kontrollere, at dyrkningen foregår efter økologisk principper, samtidig med at man har mulighed for at eksperimentere.



125,00 DKK

_

_

Castello Guerrieri, 2007 Castello Guerrieri, 2007

Den blot 2,5 ha store vingård, der leverer druerne til Castello Guerrieri, er grundlagt i det 16. århundrede og befinder sig i Bardolinos Classico område. Vinstokkenes gennemsnitsalder er mellem 30 og 40 år. Hektar-udbytterne er meget lave, og den årlige produktion er på knap 10.000 flasker fortræffelig vin. Castello Guerrieri produceres på linie med "rigtig" Amarone, - det vil sige, druerne tørres i en længere periode efter høsten, inden de presses, og mosten anvendes til vinproduktion.



165,00 DKK

_

_

Amarone della Valpolicella Amarone della Valpolicella "Villa Rizzardi", 2006

Amarone, der er en af Guerrieri-Rizzardis specialiteter, hører blandt de mest originale og ansete DOC vine i Veneto. Fremstillingen er på mange måder unik, idet der udelukkende anvendes særligt udvalgte druer, der efterfølgende lufttørres, til de mest af alt minder om rosiner.



405,00 DKK

_

_

Amarone Amarone "Calcarole" 2006

Husets absolutte stolthed er en enkeltmarks Amarone ved navn Calcarole. Denne vin bliver hentet fra den stenede skrænt Calcarole, som er beliggende i hjertet af Negrar i Classico-området. De 5 hektar, som familien ejer af denne vinmark, er hovedsagligt beplantet med Corvina, som skaber de absolut bedste resultater i distriktet.



585,00 DKK

_

_

Recioto di Soave, 2008 Recioto di Soave, 2008

Navnet Recioto kommer fra den lokale dialekt og betyder "øre" eller "vinger" og hentyder til den øverste del af drueklassen, hvorfra man henter de sundeste og mest modne druer. Når man fremstiller den søde dessertvin, lufttørrer man druerne for at koncentrere saften. Efterfølgende lægges mosten på store fade af jugoslavisk eg, hvor gæringen automatisk tager sin begyndelse. Gæringen stoppes dog relativt tidligt i forløbet, hvorved man forhindrer restsukkeret i at omdanne sig til alkohol.



165,00 DKK

_

_

Bardolino Classico Guerrieri-Rizzardi 2009 Bardolino Classico Guerrieri-Rizzardi 2009

Spændende, frisk og frugtsmagende vin, der i duft og smag minder om vilde roser og hindbær.



79,95 DKK

_

_