Mackmyra Destilleriet, som ligger ca. 1 times kørsel nord for Stockholm, blev startet i 1999. Fire unge ingeniørstuderende satte sig for at producere whisky i Sverige. Den gode idé opstod under en skiferie i Sälen – i dag er der ingen af dem, der kan huske, hvem der fik idéen, men realiseret blev den.
Det viste sig, at Sverige var det perfekte sted at starte et whiskydestilleri. Sverige er det største enkeltstående whiskymarked i verden, hvis man deler de største markeder op i stater.