Beskrivelse
Om Bodegas Terras Gauda
Bodegas Terras Gauda råder over hele 160 hektar. Målet har fra starten været at frembringe de bedste resultater på områdets lokale druesorter, som er helt særlige for Rias Baixas. Og vinene smager ikke nødvendigvis som noget, du har smagt før. Albariño er uden diskussion stjernen i området. Men en del af husets filosofi er også at blande druen med traditionelle varianter som Loureiro og Caino Blanco. Sidstnævnte drue har været tæt på at uddø. De tilføjer begge en ekstra og helt særlig dimension, som giver en uforlignelig og imponerende kompleks karakter til vinen. Terras Gauda ligger i O Rosal-dalen, hvor huset blev grundlagt i 1989 – ét år efter Rias Baixas fik sin DO-klassifikation. Huset så et enormt potentiale i det unikke terroir samt arbejdet med de traditionelle druesorter. O Rosal er ét af de vigtigste underområder i Rias Baixas. Her bliver druerne dyrket på små terrasser på skråninger, der overser Miño-floden og Vinho Verde-regionen i Portugal(Minho). Vinene lagrer udelukkende på rustfrie ståltanke for at bibeholde den aromatiske og friske karakter. Der arbejdes kun med naturlig gær fra egne udvalgte vinmarker.
Vejrforholdene i vækstsæsonen medførte en senere start på knopbruddet sammenlignet med årene inden, men vendte egentlig bare tilbage til det, der anses for at være mere sædvanlige almindeligt på den årstid. Det var et vådt år med 10% mere nedbør end i en normal vækstsæson. Foråret var også præget af høj relativ luftfugtighed og lavere temperaturer for årstiden. Den høje luftfugtighed og meget nedbør fortsatte hen over sommeren, og det lignede, at druerne skulle kæmpe for at udvikle sig, som de skulle. Heldigvis var slutningen sommeren, som er en nøgleperiode for modningen, varm og tilstrækkelig tør. Der var betydelige udsving i dag- og nattetemperaturerne i løbet af modningsperioden, hvilket også var med til at bevare en frisk syre i druerne og en god mængde sukker. Det resulterede i velafbalanceret most og komplekse, velstrukturerede og livlige vine på 70% Albariño, 23% Caíño og 7% Loureiro. Albariño bidrager til vinen med sine frugtige aromaer og fylde. Loureiro giver en god blomsteraromatisk intensitet og Caíño tilføjer aromaer af tropisk frugt, balsamico og – vigtigst af alt – en fantastisk struktur og karakter.
Albariño og Caíño er fra de lavereliggende parceller, som er forholdsvis fugtige og varme parceller, hvilket betyder en tidligere høst og dermed vine mere koncentration, mindre syre og mere fylde. Albariño høstes tidligst – den 13.-18. september – mens Caíño er den sidste sort, der skal plukkes mellem 21. september og 25. september. Loureiro kommer derimod fra de højeste, mindst fugtige, køligere vinmarker, hvilket fører til en langsommere modning, og sikrer levende druer med masser af intens aroma. Loureiro blev høstet d. 19.-20. september.
Terras Gauda er en meget karakterfuld hvidvin, der slet ikke er som de andre. En vin med en dyb og aromatisk smagskompleksitet. Blandingen af de tre druesorter skaber en meget fyldig og varieret aromatisk oplevelse, hvor man tydeligt kan fornemme modne ferskner, mandariner og appelsinskal, flot suppleret med delikate, mineralske og blomsteragtige overtoner med subtile og cremede hint af mynte. Det første indtryk på tungen er, at her er tale om en vin med stor karakter og overdådighed. Stor, nærmest kødfuld og fylder hele munden. Frisk, ungdommelig og meget livlig med en behagelig, intens og lang finish på en smag, der er sprængfyldt med mineralske og modne frugtstrejf.
Efter kold maceration blev den alkoholisk gæring udført med egen vildgær fra husets egne vinmarker. Efter den nødvendige hvileperiode blev vinen stabiliseret og tappet på flaske.
Anmeldelser
Der er endnu ikke nogle anmeldelser.