Beskrivelse
Établissements Jean-Pierre Moueix har været familiedrevet siden 1937 og ejer og producerer flere prestigefyldte crus som Château La Fleur-Pétrus, Château Trotanoy og Château Hosanna i Pomerol, samt ikke mindst Château Bélair-Monange, Premier Grand Cru Classé, i Saint-Émilion og Dominus Estate og Ulysses i Napa i Californien.
Jean-Pierre Moueix blev født i Correze i 1913 og flyttede med sine forældre til Saint-Émilion efter børskrakket i 1929. På det tidspunkt nød Pomerol og Saint Émilion ikke samme agtelse som i dag, men for visionære producenter som Moueix var potentialet tydeligt – særligt for Merlot-druen i netop dette terroir. Fra 1950 købte han derfor en række velkendte vinmarker som Château La Fleur-Pétrus og Château Trotanoy i Pomerol og Château Magdelaine i Saint-Émilion.
Christian Moueix slog sig til familieforretningen i 1970 og overtog det i 1991. Han tilføjede fremragende vinmarker i Pomerol som Château Hosanna i 1999, Château Providence i 2005 og det historiske Château Bélair, Saint-Émilion Premier Grand Cru Classé, i 2008. I 2009 overtog Jean-François Moueix forretningen og ikke mindst 38 årgange Château Petrus. Samtidig med driften af de franske vinmarker, købte man i 1982 Dominus Estate i Napa Valley. Ulysses Vineyard kom til i 2008.
Anmeldelser
Der er endnu ikke nogle anmeldelser.