Beskrivelse
Montenisa ligger i nærheden af landsbyen Calino, nær Iseo-søen i hjertet af Franciacorta-appellationen. Vinmarkerne har været hjertet i produktionen af Marchese Antinori Franciacorta siden 1999.
Om Antinori
Italienske Marchesi Antinori er 26 generationers vinhistorie i absolut verdensklasse. 630 år er næsten svært at forstå, når det handler om én og samme familie af vinproducenter. Men Antinori kan spore sin historie helt tilbage til 1385, da Giovanni di Piero Antinori blev optaget i ’Arte Fiorentina dei Vinattieri’, vinmagernes orden i Firenze. I dag er Marchesi Antinori medlem af Primum Familiae Vini – en sammenslutning af 12 af de mest prestigiøse, familieejede vinhuse i hele verden. Det bliver ikke meget større end det her.
Allerede i renæssancens Firenze var Marchesi Antinori et særdeles succesrigt vinhus, og Allesandro Antinori var én af de rigeste indbyggere i byen, som var centrum for tidens store tænkere og kunstnere som Leonardo da Vinci og for forfattere som Dante Alighieri, der skrev sin Guddommelige Komedie. Marchesi Antinori er dén dag i dag en familieejet virksomhed, hvor værdier som enorm omhu, fokus på selv bittesmå detaljer og ønsket om hele tiden at blive dygtigere ligger under huden. Gennem 26 generationer har familien præget italiensk vinfremstilling med innovative, og til tider modige beslutninger, men altid med en grundlæggende respekt for traditioner. I 1974 sendte Marchesi Antinori sin første Tignanello på markedet, en af de første såkaldte `Super Toscanere´. Vinen rystede den italienske vinverden og rykkede på, hvad der kunne lade sig gøre i støvlelandet. Skabt på et blend af Sangiovese, og de dengang ’forbudte’, udenlandske druesorter Cabernet Sauvignon og Cabernet Franc, var Piero Antinori én af de store fornyere i en helt ny bølge af super-toscanere, som man turde skabe uden skelen til gamle regler og normer. Tignanello regnes i dag for at være én af de allermest betydningsfulde vine i hele Italiens vinøse historie.
Anmeldelser
Der er endnu ikke nogle anmeldelser.